Slet din konto
Her kan du se, hvordan du sletter din konto i appen Nyborger: Indfødsretsprøven fra nyBorger, og hvilke data vi sletter og gemmer.
Senest opdateret: 10. oktober 2026
1. Slet kontoen i appen
Når du bekræfter, sletter vi din konto og dine data med det samme. Sletningen kan ikke fortrydes.
- Åbn appen, og log ind.
- Tryk på Profil.
- Tryk på Præferencer.
- Tryk på Slet konto.
- Tryk på Slet min konto for at bekræfte.
2. Slet kontoen uden appen
Du kan også bede os om at slette kontoen på e-mail. Vi sender først en bekræftelsesmail til den e-mailadresse, der er gemt på kontoen. Når du har svaret på den, sletter vi kontoen. Vi behandler anmodningen inden for en måned.
- Skriv til support@nyborger.dk fra den e-mailadresse, du bruger til din konto.
- Skriv "Slet min konto" i emnefeltet.
- Svar på den bekræftelsesmail, vi sender til den e-mailadresse, der er gemt på kontoen.
3. Abonnementer
Hvis du abonnerer via Google Play, og du sletter kontoen, stopper vi den automatiske fornyelse. Du har adgang til slutningen af den betalte periode. Du får ikke penge tilbage.
Hvis du abonnerer via App Store, kan vi ikke opsige abonnementet hos Apple. Du skal selv opsige det i App Store. Hvis du sletter kontoen, fortsætter Apple med at tage betaling, indtil du opsiger abonnementet.
4. Det sletter vi
- Din konto og den e-mailadresse, du logger ind med.
- Din profil.
- Dine svar og din øvehistorik.
- Dine fremskridt, streaks og præstationer.
- Din aktivitetslog.
- Dine påmindelser og de koder, vi bruger til at sende notifikationer til din enhed.
- Den abonnementsstatus, vi gemmer.
- Dine samtykker til e-mail.
- Dine data hos vores betalingsudbyder (RevenueCat) og vores analyseudbyder (Amplitude). De slettes inden for 30 dage.
5. Det gemmer vi, og hvor længe
- Apple og Google gemmer dine købskvitteringer efter deres egne regler.
- Vores hostingudbyder (Supabase) har en sikkerhedslog over login. Den indeholder dit konto-id og din e-mailadresse for hvert login. Vi bruger kun loggen til sikkerhed. Loggen slettes ikke sammen med din konto.
- Fejlrapporter i Sentry kan indeholde dit konto-id, din e-mailadresse og dit brugernavn. De gemmes i en begrænset periode.
- Anonym statistik over afsendte notifikationer. Den indeholder ikke, hvem du er.